Bisserup

Vi indledte året med at tage på event. Det er andet år i træk, og en rigtig hyggelig måde at bruge den første dag i året på. Siden har vi slet ikke været ude, og det passer mig virkelig dårligt. Det er ikke let at finde energien i vintermørke og snot, så vi har ligget lidt i geo-hi. Nu har dagen vundet mere end en time tilbage, og helbredet har rettet sig lidt, så nu er det tid. 

Jeg prøver altid at planlægge turene sådan, at vi kan få en hyggelig gåtur i et område. Det er ikke altid muligt, og ofte bliver der en hel del kørsel, også imellem caches. Det ville jeg gerne undgå denne gang, så jeg ledte efter et område med en håndfuld af de grønne inden for en rimelig radius. Valget faldt på Bisserup. 

Jeg har været der et par gange som barn, men husker det ikke ret godt. Turen rundt i sommerhusområdet fik mig til at kigge efter til-salg-skilte. Sikke et hyggeligt sted! En del af ruten gik på det historiske dige, som var helt nyt for os. Vi besøgte også havnen, og hilste på svaner og ænder. Det er altid et hit. Vi fortsatte mod skoven langs folde, hvor vi hilste på langhåret kvæg. Til sidst blev det til en tur over en eng og tilbage til bilen, som stod ved busholdepladsen. 

Turen bød på ialt 6 caches, som alle var lige til at gå til. Bortset fra en enkelt, var de i god form. Det var Esther på 6 år, som fandt dem alle sammen. Jeg navigerer, og Esther søger. Det er en fin fordeling. Efterhånden har hun også meget godt styr på kort og retning, så en dag må hun nok have sin egen profil. 

Vi lagde en geocoin og en TB i cascherne på turen. Hvis du er hurtig, kan du måske nå at finde dem. 

Når man cacher om vinteren, har man visse fordele. Først og fremmest er man ofte alene, og behøver ikke at skjule sit forehavende. Der ud over er en del kasser lettere at finde, når alt vegetation er visnet ned. Cacherne i Bisserup er ingen undtagelse. Selv om de nok er nogenlunde lette i forvejen, hjælper vinteren en alligevel godt på vej. 

Hvis du planlægger en tur til Bisserup om vinteren, kan jeg anbefale at tage gummistøvler på. Det er fint at holde ved busholdepladsen, og der findes også et wc. Der kan handles i Brugsen, men de fleste andre steder har kun sommer-åbent, så på en vintertur må man selv have proviant med. 

Sydpå

Det er sommerferie, og der er tid til at tage på tur. Idag meldte vejrudsigten hedebølge, og jeg besluttede mig derfor til at drage mod kysten, nærmere bestemt sydkysten. Målet for turen var Danmarks sydligste punkt. Man må jo udnytte anledningen til at banke lidt fædrelandes-kundskab ind i ungerne.

Den første cache var den sværeste. Faktisk ville jeg ikke have kunne klaret den alene, men med et fuldtalligt team, kan vi klare det meste, så Godwin måtte i aktion. Cachen befinder sig i en gammel bunker, som ligger i havet ud for Gedser Odde. Han var ikke begejstret for planen, og vandtemperaturen hjalp ikke meget på det. Alligevel overgav han sig, og svømmere ud. Ret hurtigt fandt han cachen, og vi kunne logge vores til dato sværeste cache. 

Godwin med cachen

Esther nøjedes med at bade nær stranden, og jeg kølede fusserne, og hold øje med ungerne. 

Esther tager en dukkert nær GZ

Efter denne samlede jeg information til den stedelige earth-cache, og så fortsatte vi ellers med de grønne. Under vejs samlede vi to trackables op. Der burde have været langt flere, men log og virkelighed stemmer ikke altid overens. 

Trackables

Det blev til ialt 6 fund af meget forskellig beskaffenhed og størrelse. Ved den sidste cache tog vi begge vores telefoner i brug, og medens Godwin og jeg ivrigt diskuterede om vi nu skulle lede en meter i den ene eller den anden retning, fandt Esther helt selv cachen. "Se hvad jeg har fundet!" udbrød hun pludselig, og så kunne vi godt pakke al vores elektronik væk. Godt gået E. Inde i cachen gemte der sig en ekstra bonus, for selv om den ikke er ny længere, lå der stadig et fint Junior-FTF-bevis i den. Det fik Esther, som helt bestemt har fortjent det. 

JFTF-certifikat til Esther

Det var den helt rigtige dag til en lang køretur med aircondition på. Da vi kom hjem til Sorø, viste termometeret 30 grader. Det havde vi ikke holdt ud hele dagen. 

Tak til hele flokken for en skøn tur. Vi må snart afsted igen. 

På tur til Blekinge

Mor (muggler) og Esther på geo-tur i Kristianobel

I sidste uge var vi på ferie i Sverige. Som forberedelse til turen downloadede jeg alle caches i området til GSAK. Så langt så godt. Med en helt ny database dedikeret til området omkring min mors sommerhus var jeg godt på vej til mine første udenlandske fund. Det næste skridt var at lægge databasen ind i min fine GPS. Jeg aktiverede den vanlige makro, og hentede hele striben ind. Da jeg ville se cacherne på kortet på GPSen, var der intet at se. Jeg kiggede på kortindstillingerne, og slog danmarkskortet fra til fordel for et mere omfattende kort med færre detaljer. På det kort kunne jeg kun se de allerstørste hovedveje i Sverige, og jeg forestiller mig ikke at det ville været tilstrækkeligt til en god geo-jagt. Da det ydermere viste sig at jeg ikke kunne se de hentede caches på listen, blev jeg noget frustreret. Det irriterer mig altid når jeg har udstyr, som jeg ikke er dygtig nok til at bruge. Det er faktisk lige så frustrerende, som at have utilstrækkeligt udstyr. Efter utallige forsøg på at finde og rette fejlen, måtte jeg opgive, og drog til Sverige bevæbnet med min iPhone som eneste GPS.

Dagens bedste fund på fæstningsværket i Kristianobel

Der er meget smukt i sverige, og vi havde en dejlig tur. Vi lagde ud med et hurtigt fund på en rasteplads. Det skaffede mig et lande-souvenir, og lovede godt for resten af turen. Desværre viste det sig senere at min telefon, som ikke er helt ny, ikke er ret effektiv på svensk jord. Flere steder måtte vi opgive, da telefonen sendte os hid og did, og ikke kunne holde retningen.

Efter et par dage uden fund, besluttede jeg mig til at forsøge mig med et par caches ude på landet. Der havde jeg mere held, og vi fandt en enkelt hurtig grøn, og en meget fin lille orange i Kristianobel.

Målet med ferien var ikke geocaching, men jeg havde håbet at kunne gøre et par fund under vejs. Det blev til færre end forventet, men sådan kan det gå, når man ikke er helt klar. Jeg må finde en teknik-event, hvor jeg kan blive klogere på GSAK. Det er altså for irriterende at jeg ikke kan hitte ud af teknikken.

Sneglejagt ved Haslev

Her til morgen tikkede en hel stribe nye caches ind på telefonen; Snegle på tur, og hurtigt besluttede jeg mig til at vi også skulle på tur. Vi har påskeferie og ikke så mange faste aftaler, så det var muligt at køre næsten med det samme. Hurtigt fik vi spist morgenmad, og så gik turen ellers imod Haslev; et område, som jeg ikke kender ret meget til. Vi skulle på sneglejagt.

Da vi trillede ind i rabatten ved den første snegl, var der allerede et par hurtige geocachere på pletten. Det gjorde det naturligvie lettere for os at finde stedet, men desværre betød det også at vi måtte skyde en hvis pind efter muligheden for at blive first finders. Vi hilste kort og de kørte videre.

Ved den næste cache kunne vi se, at vi igen var nummer to, og denne gang mødte vi også et hold på jagt. De kunne fortælle, at de havde ledt efter nr. 4 forgæves, og vidste at de andre også havde opgivet den . Nu er vi ikke super garvede, men vi er ret gode i ankelhøjde, og vi hastede derfor mod snegl nr. 4.

Da vi kom frem til stedet, var vi særlig opsat på at finde den snedige snegl, og efter ganske kort tids søgen lykkedes det faktisk. Stor var vores glæde, da vi kunne konstatere, at vi faktisk var de første til at finde den. Vores allerførste "First find" blev en fin grøn snegl. Medens vi stod der og jublede, ankom endnu en cacher, som nu med lethed kunne overtage sneglen. Vi instruerede ham i hvor den skulle skjules, og hastede videre. Vejret byder idag på isnende kold blæst, så vi blev hurtigt kolde.

De sidste 3 snegle lå på stribe langs med et levende hegn, og var nogenlunde lette at finde. Det lykkedes os at finde alle 7 snegle, og derved bliver FTF på en enkelt og JFTF (junior-first-to-find) på hele serien. Det blev en kold og blæsende tur, men det betyder ikke så meget, når man finder det man leder efter, og hygger sig godt under vejs.

I dette tilfælde er det en stor fordel at cache sammen med et barn. Når man leder efter snegle, må man forvente, at de fleste findes i jordhøjde. Det er lige noget for Esther på 5 år, som efterhånden er en ganske habil ting-finder, og med lethed spotter en snegl, selv gemt under græs og grene.

Denne lille serie egner sig rigtig fint til en bil- eller cykeltur med familien. Det er nogenlunde til at holde i vejsiden, og de forskellige skjulesteder er lidt væk fra vejen, så man kan stå i sikkerhed fra trafikken.

Tak til Kallsoy for en rigtig fin lille serie. Den var sjov at finde, og selv om vejret ikke var så godt, så hyggede vi os.

Vi må snart tilbage til Haslev, for om kort tid skal vi på pindsvinejagt. Det skal nok blive spændende...

Pi-dag-event

Idag har jeg gjort mig fortjent til endnu et souvenir. Denne gang er det et af de virkelig nørdede. Det handler om pi-dag, en helt overset mærkedag i den danske kalender. Heldigvis har jeg geocaching til at minde mig om sådanne vigtige begivenheder, for eller havde jeg helt sikkert overset den.

Pi-dag er den dag, hvor datoen (på amerikansk med m:dd:yy) passer med de første cifre i tallet pi. I år er en særlig pi-dag, for da passer både dag, måned og år med pi. Der er derfor tale om en super-pi-dag, og den må da fejres. Derfor har vi været på event i Alderhvile Skov; en del af Store Hareskov ved Bagsværd (GC5JME7).

Vi kørte tidligt hjemmefra, for der er en god bid vej fra Sorø. Esther var gnaven over at skulle ud af de varme dyner for at komme i skoven, og selv om humøret var blevet lidt bedre på køreturen, var hun stadig noget muggen, da vi nåede frem til parkeringskoordinaterne. Vi var der i nogenlunde god tid til at få en plads, og fandt hurtigt frem til event-pladsen, en fin bålhytte på en bakke i skoven.

Pi-event-deltagere

Der var allerede kommet en håndfuld cachere da vi ankom, og hurtigt strømmede folk til fra alle retninger. I løbet af en en halv times tid var cirka 100 deltagere mødt op. Geocachere er lette at kende på deres særligt søgende adfærd og blik for praktisk påklædning og mængder af navigationsudstyr. Ser man nærmere efter er de fleste også udstyret med nummerplader, så de let kan logges. Det gælder iøvrigt også for deres børn, hunde, takser, hatte, biler osv.

I løbet af eventet, som kun skulle vare en lille times tid, skulle vi lige nå at tage et event-foto. Naturligvis skulle vi stille os op i pi-formation. Jeg er spændt på at se billedet, som i skrivende stund ikke er offentliggjort endnu.

Derefter blev en serie nye mystery-caches frigivet, og mange gik strakt igang med at prøve kræfter med mysterieløsning. Selv kunne jeg hurtigt se at det ville kræve lidt mere tid og koncentration end jeg umiddelbart kunne mønstre sammen med Esther i en kold skov, så jeg må se på dem senere, og vende tilbage ved lejlighed. Heldigvis kan sådan en tur nok kombineres med et familiebesøg i Virum en dag.

Der arbejdes på at løse de nye opgave

Vi har flere gange oplevet at være til events, hvor det var svært at komme i god kontakt med de andre deltagere. Derfor er jeg altid lidt spændt på hvordan det bliver, når vi drager ud. Denne gang var vi virkelig heldige. Ret hurtigt faldt vi i snak med en familie; fat og datter, som var på deres første event. Pigerne fandt hurtigt sammen og hyggedes sig med at løbe rundt og lege i skoven. Faderen viste sig at være en særdeles ihærdig og relativ ny geocacher, go det var meget hyggeligt at snakke med ham. Vi endte med at aftale at vi ville forsøge at planlægge en tur sammen en dag. Det kunne være rigtig hyggeligt for både børn og voksne. Jeg mødte også en dame, som var til event på Lindenborg i sommer. Hun kunne godt huske mig, og det var sjovt at tale med hende igen.

Esther og Emma

En enkelt deltager medbragte to meget fine Pi-pies. ordspillet virker vist bedst på engelsk, men smagen fejleder vist ikke noget. Vi holdt os til at beundrer værkerne.

Pi-event pie

På parkeringspladsen fotograferede vi biler. Det virker helt tosset, og alligevel gør vi det hver gang; ser efter travelbugs på de parkerede biler. Almindelige mennesker må tro at vi er tossede, når vi sværmer rundt om de parkerede biler med hver vores telefon/kamera og fotograferer mærker. Det ser også lidt tosset ud, men det er altså hyggeligt at få en hilsen, når man kommer hjem. Den første er allerede tikket ind, her godt 2 timer efter eventet. Vi kørte ret tidligt, så vi får nok ikke så mange, men lidt har også ret. Nu har jeg en lille opgave med at logge travelbugs og coins. Jeg tror at jeg har mindst 30 billeder med hjem. Heldigvis behøver det ikke at ske med det samme, så det bliver nok først senere.

Tak til alle for et meget hyggeligt event, og for at placere en ny mærkedag i vores bevidsthed. Måske skulle vi gøre det til en tradition at fejre pi-dag, selv om der jo går lang tid før en så fin dato kommer igen... Færre cifre må også kunne gøre det.

Jeg har naturligvist bestilt mig en pi-dag-geocoin, men desværre nåede den ikke at komme frem inde dagen oprandt. Lidt surt, men så må jeg bare glæde mig over den selv, og måske vise den frem en anden dag.

2 PT, 2 kirker og et kapel

Det er ikke en god weekend, hvis der ikke bliver fundet et par kasser... Det holder nok ikke helt, men næsten. Jeg bruger så meget af min tid i løbet af ugen på at arbejde inden døre, så jeg nyder at komme ud i vejret, når jeg endelige har fri. Derfor kombinerer jeg gerne det nyttige med det fornøjelige, så dagens udflugt bød på en tur på genbrugspladsen, en stribe caches og et enkelt stop i NETTO på vej hjem. 

Vi lagde ud med at at lappe et par huller. I striben af Power-trail-caches var der stadig et par grønne, som jeg åbenbart har misset, da jeg fandt resten af turen. De har længe irriteret mig, så idag skulle de findes. Det viste sig at de var overordentlig lette at hitte, så jeg kan ikke helt forstå hvorfor jeg ikke tog dem med i første omgang. Nu er de i hvert fald fundet, og den fine gule perlekæde på kortet er komplet. Det passer mig godt.

Dagens næste fund var en kirke. Jeg er rigtig glad for kirke-caches af flere grunde. En af dem er praktisk; der er som regel gode parkeringsforhold. Det næste er at jeg synes at det er spændende at besøge kirkegårdene, som ofte rummer spændende historier. Idag kørte vi til Allindemagle Kirke (GCZN0X). Det er en ret speciel kirke, og det var sjovt at se den. Jeg tror ikke at jeg ville have opdaget den, hvis det ikke havde været for Geocaching (og de fine skilte, da vi nærmede os). 

Esther ved Allindelille Kirke

Cachen var nogenlunde let at finde, og det var lidt sjovt at åbne den og finde en af vores egne bytteting. De fleste bytteting er ikke lige til at genkende, men i denne kasse lå en lille tiger, som bar min søns initialer. Jeg ryddede en dag op i hans gamle gemmer, og fandt en masse småting, som han var vokset fra. Tigeren var en af dem. Den må have været med i børnehave i tidernes morgen, for på maven af den stod der GCO, hvilket jeg skrev på det legetøj, som kom med ud af huset. Vi lod tigeren ligge til de næste, og drog videre.

Godwins tiger

Den næste kirke på ruten var Haraldsted Kirke (GCWPJV). Den viste sig at være imponerende stor og ligge på et meget flot område med udsigt ud over landskabet. Vi fandt let cachen, og undgik vist nogenlunde at vække for megen opmærksomhed bland de besøgende på kirkegården. Flere steder gik folk og passede gravsteder. Det kræver lidt snilde at cache diskret på sådan et sted. Heldigvis stillede Esther gode spørgsmål om livet og døden, så samtalen var helt autentisk.

Haraldsted Kirke

Sidste stop på turen var Knud Lavards kapen (GC1WPB2). Også her fik vi en lille historietime, og det var sjovt at blive klogere. Selve kapellet var dog ikke så imponerende. Faktisk var det væk. Tilbage lå kun fundamentet omringet af fårefolde. Cachen var let fundet og vejret indbød ikke til lange ophold, så vi hoppede i bilen igen og drog mod Sorø.

Esther i Knud Lavards kapel

Vi finder ikke så mange caches for tiden, som jeg gerne ville. Det skyldes flere ting, men nok især at der efterhånden skal køres en del for at komme til nogle spændende steder. Hvis jeg skal køre langt, skal det gerne være til et område med flere spændende caches, og så begynder det at stramme lidt til. Jeg satser derfor på mindst en udflugt pr. weekend. Somme tider er der mange og somme tider kun få fund, men den friske luft er den samme uanset.

I næste uge skal vi sende vores seneste Travel Bug afsted. Den skal lige gøres klar. Det gælder om at finde på en god mission, så det bliver spændende at følge dens rejse.

Dellebrænder event Sjælland - 2015

Event-foto fra Dellebrænder event Sjælland - 2015

Vi bød det nye år velkommen ved at tage ud i skoven. Der var inviteret til Dellebrænder event, og jeg havde ikke tilmeldt mig. Deltagelse i noget som helst d. 1. januar kl. 11 kræver at dagsformen er i top. Det kan være svært at forudsige, og i særlig grad for en tumling, som har været oppe dagen før til midnat. Heldigvis var vi klar, så ved 10-tiden pakkede vi bilen og kørte mod Hvalsø, for at mødes med en frisk flok geocachere til event.

Jeg havde naturligvis håbet at der ville være andre børn med, og jeg tror faktisk også at jeg havde stille Esther det i udsigt, men det var ikke tilfældet. Deltagerne var voksne eller firbenede. Heldigvis tog datteren det pænt, og vi gik afsted i raskt tempo. Det er tydeligt at min lange sygdomsperiode har vænnet mig af med at trave, for det holdt lidt hårdt med at følge med, selv om tempoet sikkert i virkeligheden var ret moderat.

Der søges og logges

Mange af deltagerne var rigtig hurtige til at gøre fund, og vi enedes om at lave fælles logninger i de fundne caches. På den måde fik jeg lod og del i en lang række fund, som jeg i bedste fald kun har været tilskuer til. Heldigvis var vi også med til at lede, og gjorde også et enkelt fund, så jeg har logget dem alle, selv om det var lidt tøvende.

Vi venter på bagtroppen

Selv om der var mange deltagere, var det ikke så let at komme ind på livet af dem. Mange kendte hinanden i forvejen, og jeg oplevede igen, at det er almindeligt at følges med dem, som man kom med. Det er selvfølgelig hyggeligt for dem, men lidt ærgerligt for mig, som kommer for at lærer nogle nye at kende. Efterhånden som turen skred frem faldt jeg dog i snak med et par venlige folk, og det blev en rigtig hyggelig tur.

Esther venter

Jeg kan godt lide denne type af event, hvor man går sammen. Det var fint at skulle lave noget sammen, og sjovt at opleve hvordan forskellige mennesker går til geocaching på forskellige måder. Jeg tør godt her at afsløre, at jeg vist ikke høre til de mest aggressive af slagsen.

Esther

Tak for en rigtig fin event. Det var dejligt at komme ud og gå en tur på årets første dag. Vi må komme igen, for vi fik vist ikke tømt hele skoven. Og så vil vi da glæde os til at deltage igen til næste år. Jeg håber at der er en, som inviterer et spændende sted hen.

PS. Dellerne har jeg stadig...